Faglærerkursusprogrammet for 2017 er klart

15. december 2016

TUR sender en samlet oversigt over alle faglærerkurserne i kalenderform ud til alle skoler i plakatformat. Programmet for 2017 består af 45 faglærerkurser, som henvender sig til både nye og mere erfarne undervisere inden for lager- og transportområdet. 

Kvinde_forklarer

Innovation og kundeservice

Blandt andet gentager vi succesen med faglærekurset: ”Innovation og teknologi og forandringsprocesser”, som fik så gode evalueringer, at vi synes at flere skulle have chancen for at komme på dette kursus, også i 2017. Her vil der igen være fokus på innovationsbegrebet, i forhold til brancherne: lager, transport og bus. Der vil være fokus på kreative metoder til problemløsning og udvikling af nye aktiviteter, processer og/eller forretningsområder.

Nye faglærerkurser i 2017

Faglærerkurset: ”Supply Chain Management”, er et nyt faglærekursus i avanceret logistikstyring, der er på programmet for 2017. Se mere om kurset her

Et andet nyt faglærerkursus, vi har lavet lidt om, er det der hedder ”Kende reglerne for godstransport”. I 2017 bliver det lavet om fra et endags-kursus til et kursus af to dages varighed. Det har vist sig at dette kursus var for kort, så på det udvidede kursus går vi nu mere i dybden med det meget omfattende indhold. Se mere om kurset her

Endvidere fortsætter vi med faglærerkurserne "Obligatorisk efteruddannelse for kørelærere" i 2017.

Nye kursusfaciliteter på Hotel Kolding Fjord

Det er i løbet af det sidste år lykkedes TUR, at lave en god hotelaftale med Hotel Kolding Fjord, som ligger centralt i landet, og har superflotte rammer - både i forhold til at afvikle konferencer og faglærekurser, men også i forhold til omgivelserne, det kulinariske, og overnatningsfaciliteterne. Med dette gode udgangspunkt for afviklingen af vores faglærekurser, glæder vi os til at mødes her.

Alle faglærerkurserne tilmeldes via vores onlinesystem under hvert enkelt kursus/konference.

Skolerne modtager hver fem kalendere i plakatformat, som kan hænges op på lærerværelset, i kantinen, på planlæggerens kontor og uddannelseslederens- og i administrationens kontor.

Læs mere om faglærerkurserne her

- TUR

 

 

 

facebook twitter