Vognmand Alex Andersen Ølund: Uddan dig som lastbilchauffør, så garanterer vi dig fast arbejde hos os

21. december 2016

Hvis du uddanner dig som lastbilchauffør, så har vi et arbejde til dig. Sådan lød tilbuddet til fynske ledige i september fra en af Fyns største vognmænd, Alex Andersen Ølund. En lidt alternativ rekrutteringsmetode, men den virker tilsyneladende, skriver tv2fyn.dk.

lastbilførerhus
 

I hvert fald står nu ti fynske ledige - efter at have hevet i rattet, blinket og bakket med lastbilerne hos Amu Fyn de seneste måneder - på tærsklen til fast arbejde.

Branche mangler chauffører

Det var Alex Andersen Ølunds HR-chef, Jens Hansen, som fandt på at omskole ledige til chauffører.

- Hvis ikke man kan få de chauffører, der er på markedet, så må man ligesom lave nogen selv, siger Jens Hansen om projektet.

For ligesom resten af transportbranchen i Danmark, så er lastbilchauffører efterhånden en mangelvare. Ifølge Dansk Industri kommer branchen i løbet af få år til at mangle op imod 2.500 chauffører.

- Vi stod og forudså, at vi ville komme til at mangle chauffører til den kommende sæson. Derfor valgte vi at prøve at omskole nogle ledige til chauffør-jobbet, siger Jens Hansen og fortsætter:

- Planen er, at når de ledige er færdige med deres omskoling her på Amu Fyn, så kommer de i praktik ude hos os og efterfølgende i ansættelse.

Læs hele historien fra tv2fyn.dk her

- TUR

 

 

facebook twitter