Nu får Transportbranchens mentoruddannelse luft under vingerne

23. februar 2017

En mentor kan være den afgørende forskel på, om en lærling trives eller dropper ud af uddannelsen. I næste uge begynder markedsføringen af ny branchespecifik mentoruddannelse.

Nu får Transportbranchens mentoruddannelse luft under vingerne-01

Den nye AMU-kursuspakke, Transportbranchens mentoruddannelse, er klar til at få luft under vingerne og lande i transportbranchen, som længe har efterspurgt et kursus, der kan klæde medarbejdere på til at være mentorer for transportlærlingene.

I næste uge begynder TUR markedsføringen af Transportbranchens mentoruddannelse. Det sker med afsæt i seks mentorfilm, der giver tips og tricks til, hvordan man er mentor i transportbranchen.

Skolerne, som udbyder kursuspakken, har fået tilsendt mentorfilm, redaktionelt indhold samt diverse markedsføringsmaterialer, de kan bruge i deres kanaler.

Se den korte video-præsentation af Transportbranchens mentoruddannelse

- TUR

facebook twitter