TUR Forlag er for nylig blevet gjort opmærksom på, at en skole på Sjælland har anvendt en kopi af en af forlagets udgivelser på skolens hjemmeside, hvor udgivelsen lå til fri download og med mulighed for at søge på udgivelsen online. Dette uden at skolen har indhentet samtykke hertil eller i øvrigt at have betalt vederlag for denne brug.
- En handling af denne karakter er en klar overtrædelse af ophavsretsloven. Når vi bliver opmærksomme på overtrædelser af denne karakter, så tager vi selvfølgelig de nødvendige skridt i forhold til et retsligt efterspil, udtaler forlagschef Annette Klubien.
- Vi er kede af at se os nødsaget til at tage så drastiske midler i brug, men forlaget skal værne om sine ophavsrettigheder, så vi også fremadrettet har mulighed for at udvikle undervisningsmaterialer til branchen. Vi skal derfor appellere til og på det kraftigste anbefale, at vores kunder overholder loven, slutter forlagschefen.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925