To nye fordelsuddannelser på TURs liste

10. november 2017

Listen over fordelsuddannelser gældende for 2018 er blevet offentliggjort. TUR repræsenterer nu yderligere to erhvervsuddannelser: Kran og Togklargøring.

To -nye -fordelsuddannelser -paa -TURs -liste 

Fordelsuddannelseskonceptet er en del af trepartsaftalen fra 2016, som har til hensigt at udpege uddannelser, hvor der er høj sikkerhed for praktikplads. Det er arbejdsgiverne, der udpeger uddannelserne, og de skal være målrettet jobområder, hvor der forventes et særligt stort behov for arbejdskraft samt gode praktik- og jobmuligheder, og derfor er et attraktivt valg som erhvervsuddannelse.

Virksomhederne inden for fordelsuddannelser forpligter sig til at oprette praktikpladser til de elever, der har gennemført anden del af grundforløbet på fordelsuddannelsen i bonusåret. Til gengæld kan virksomhederne opnå ekstra økonomisk bonus, ved at indgå uddannelsesaftaler med elever på fordelsuddannelserne.

Med den netop offentliggjorte liste over fordelsuddannelser er der nu udpeget yderligere to transportuddannelser. TUR repræsenterer nu i alt fem erhvervsuddannelser på positivlisten:

  • Vejgodstransportuddannelsen
  • Buschauffør i kollektiv trafik
  • Turistbuschauffør
  • Kranfører (ny)
  • Togklargøringsuddannelsen (ny)

Læs mere om fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside 

- TUR  

facebook twitter