Åbent for tilmelding på fjernunderviserkursus

8. september 2017

Det første kuld fjernunderviserkursister har overstået deres forløb, og nu er der åbent for tilmeldinger til anden omgang. Tilfredsheden har været stor.

Tur -forlags -fjernunderviserkursus -er -i -gang

Et vellykket fjernunderviserkursusforløb, som TUR Forlag afholder i samarbejde med Niels Brock, er for nyligt overstået. Næste kursusforløb starter den 9. oktober, og der er fortsat ledige pladser på kurset.

Et grundkursus i fjernundervisning sætter dig ind i grundprincipperne for at afholde fjernundervisning. Når kurset er afsluttet, vil du kende de basale principper inden for fjernundervisning og være i stand til at benytte fjernundervisning som en del af din faste undervisningsrutine.Du får en række værktøjer til at udvikle og afvikle dit eget fjernundervisningskursus i naturlig forlængelse af hinanden.

På det netop overståede kursusforløb var der generelt stor tilfredshed at spore, også hos den tidligere kursusdeltager Anni Paulsen, faglærer hos AMU Syd:

- Meget intensivt kursus, udbytterigt. Det giver masser af muligheder, beskrev Anni Paulsen forløbet.

Kurset bliver afholdt over fire uger, som fordeles over tre hele kursusdage med fysisk fremmøde, en dag med fjernundervisning og en halv dag med hjemmearbejde. Hver af de tre mødedage er sat til 7,4 timer, mens hjemmearbejdet udgør ca. 11 timer i alt.

De efterfølgende fjernunderviserkurser starter op henholdsvis den 23. oktober og 6. november. Tilmelding skal ske senest 14 dage før. Al undervisning varetages af Niels Brock.

- TUR

Læs mere og tilmelding på fjernunderviser.dk

facebook twitter