Analyse af Catellae til brug på lageruddannelserne

7. marts 2018

En undersøgelse af et it-lagerstyringsprogram peger på muligheder i undervisningen inden for lagerområdet.

Analyse -af -Catellae -til -brug -paa -lageruddannelserne 

TUR har i samarbejde med en række skoler gennemført et mindre analyseprojekt vedrørende brug af et Warehouse Management System (it-lagerstyringsprogram) i undervisningen inden for lageruddannelserne på AMU og EUD.

Projektet gik ud på at introducere Catellae, et professionelt lagerstyringsprogram, for nogle erfarne undervisere, som dels fik mulighed for at afprøve systemet og dels fik mulighed for at se Catellae i drift i en virksomhed. Analysen peger på, at Catellae med fordel kan anvendes på flere forskellige kurser inden for lagerområdet – og på forskellig måde.

– Det er et godt og relevant program, som nu skal undersøges nøjere for at afdække, hvordan det fungerer i forhold til de mange forskellige undervisningssituationer på henholdsvis AMU og EUD, siger Leif Michael Larsen, seniorkonsulent i TUR.

Analysen er finansieret af Undervisningsministeriet via AMU-udviklingspuljen.

Rapporten kan hentes her

- TUR

facebook twitter