Uddannelsen til lastbilchauffør mere populær

14. november 2018

Der er sket en stigning på næsten 8 procent i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på vejgodstransportuddannelsen. En kollektiv indsats fra transportbranchen har båret frugt.

Uddannelsen -til -lastbilchauffoer -mere -populaer

Transportbranchen har de senere år haft stor fokus på rekrutteringen af unge til uddannelserne med flere kampagner. De unges opmærksomhed er blandt andet blevet krævet af den storstilede ”Job i transport”-kampagne, der byder på en turnerende lastbil, en informativ hjemmeside, en musikvideo og YouTube-film. 

I DIs nyhedsbrev har man blandt andet kunne læse, hvordan indsatsen har båret frugt, og at der nu er en stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på vejgodstransportuddannelsen. I år er der 536 uddannelsesaftaler til vejgodstransport under erhvervsuddannelserne. Det er 40 flere end i 2016 – en stigning på næsten 8 procent. Til dette udtaler Lars William Wesch, branchedirektør i ATL:

- Vi skal blive ved med at tilbyde gode lærepladser og fortælle, hvordan det er at arbejde i branchen. Så er jeg sikker på, at vi kan fortsætte fremgangen i antallet af uddannelsesaftaler og dermed sikre, at vi har medarbejdere, som branchen har brug for fremover.

TUR løfter med
I kampen om at sikre lære lærepladser til de unge, har parterne bag TUR - DI, 3F og Danske Erhverv - sat et projekt i søen, der hjælper elever i transportuddannelserne med at blive matchet med virksomheder, der efterspørger en lærling. Ordningen hedder TUR Lærepladsformidling og skal samtidig bidrage til, at flere transportvirksomheder tager lærlinge.

- Vi ser en samlet transportbranche, der sætter alle sejl ind på, at de unge ser transportuddannelserne som en attraktiv mulighed, når de skal vælge en uddannelse. Det er vigtigt med en kollektiv indsats fra flere fronter og det er meget tilfredsstillende at se den indsats bære frugt, siger Hans Kjeldgaard Christiansen, sekretariatschef i TUR.

- TUR

Gå til Job i transports hjemmeside

Læs også: ”Regionale skolemøder om TUR Lærepladsformidling”

Læs også: ”Transportelever får hjælp til at finde praktikplads”

Læs også DIs artikel ”Vroom: Flere unge vil køre lastbil”

facebook twitter