CELF indvier ny hal til transportuddannelserne

21. september 2018

Lager- og transportuddannelserne på CELF er flyttet fra Maribo til Nykøbing Falster i den nyligt indviede transporthal.

CELF-indvier -ny -hal -til -transportuddannelserne
Adm. direktør i CELF, Michael Bang, klipper snoren.

Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) har rykket deres lager- og transportuddannelser inden for både AMU og EUD til en hovedskole i Nykøbing Falster. Her får transportuddannelserne nye rammer i lokaler, der er blevet ombygget og indrettet til formålet.

Specielt de nyanlagte udeområder imponerer. Der er blevet anlagt særlige områder til de forskellige typer aktivitet, så undervisning inden for GT, kran samt kørekort til lastbil og kvalifikationsuddannelse kan foregå på områder, der er anlagt til formålet.

Fredag den 14. september blev hallen indviet med kæmpekraner, ristede hotdogs og veloplagte gæster. Klipningen af snoren blev udført af Michael Bang, adm. direktør hos CELF, i en gaffeltruck.

- TUR

facebook twitter