Cargo Dynasty 2.0 introduceres på DM i Skills

4. april 2019

TUR Forlag introducerer en opdateret version af det kendte læringsspil Cargo Dynasty på Skills.

Cargo -Dynasty -2_0-introduceres -paa -DM-i -Skills
Torsdagens vinder i Cargo Dynasty på Skills, Amir i huen, giver sin kammerat gode råd.

I Cargo Dynasty skal eleverne opbygge en logistikvirksomhed og få den til at vokse gennem samarbejde og innovativ tænkning. Det giver dem et godt indblik i organisering, styring og strategi og ruster dem til de krav, de vil blive mødt med på arbejdsmarkedet.

På Skills kan de besøgende på transportuddannelsernes stand dyste om, hvem der er dagens bedste til at styre sin logistikvirksomhed i den opdaterede version af Cargo Dynasty.

Ny spilversion introducerer en stribe nye features
Spillet har siden 2013 været anvendt i undervisningen i folkeskolens 8. og 10. klassetrin og på EUD-uddannelserne. På baggrund af erfaringer og feedback fra såvel lærere som elever er Cargo Dynasty opdateret med en række spændende features:

  • Ny og brugervenlig introduktion er indbygget, så nye brugere nemt kan komme i gang
  • Et nyt og overskueligt uddannelsestræ sætter fokus på EUD-uddannelserne inden for godschauffør og lagermedarbejder
  • Det er nu muligt at spille mod AI, altså kunstig intelligens
  • … og meget mere.

Derudover udgives iBogen ’Cargo Dynasty i undervisningen’, som er en kombineret lærervejledning og trin-for-trin-guide til let at komme i gang med spillet Cargo Dynasty.

- TUR

Læs mere om Cargo Dynasty

facebook twitter