Vigtig information omkring håndhævelse af nye varebilsregler

1. juli 2019

Efter aftale med Færdselsstyrelsen vil politiet ved kontrol af varebiler frem til den 1. oktober nøjes med at vejlede om nye krav. Kravene er trådt i kraft den 1. juli.

Vigtig Information Omkring Haandhaevelse Af Nye Varebilsregler

Færdselsstyrelsen har aftalt med Rigspolitiet, at kontrol af varebilskravene, der er trådt i kraft den 1. juli, de første tre måneder er af vejledende karakter. Dette giver både varebilsvognmænd- og chauffører samt Færdselsstyrelsen mulighed for at få ansøgninger, godkendelser og uddannelse på plads.

Bagud på både ansøgninger og uddannelse
Baggrunden for denne aftale med politiet er, at Færdselsstyrelsen fortsat har mange ansøgninger modtaget senest 1. april, hvor et eller flere af kravene for at få udstedt en tilladelse ikke er opfyldt. Dertil kommer, at styrelsen har modtaget mange ansøgninger efter den 1. april.

- Meldingerne fra skolerne er, at tilmeldingen til varebilskurserne er en del lavere, end det kunne forventes. Færdselsstyrelsen har for nyligt meddelt, at kun ca. halvdelen af forventede 5000 chauffører, har gennemført den påkrævede uddannelse, siger Mogens Ellgaard-Cramer, uddannelseskonsulent i TUR.

Færdselsstyrelsen er i gang med at behandle de modtagne ansøgninger; i første omgang dem, som styrelsen har modtaget inden fristen den 1. april og dernæst dem, styrelsen har modtaget efter denne frist. Behandlingen sker i den rækkefølge, som ansøgningerne er modtaget.

- TUR

Læs mere i nyheden fra Færdselsstyrelsen

Læs også: ”Har du husket dit bevis til varebil?

facebook twitter