Faglærerkursus: Lastsikring med fjernundervisning

28. juni 2019

Efter aflysning i Jylland opfordres faglærere til at tilmelde sig dette kursus på Sjælland. Kurset afholdes med fremmøde og fjernundervisning.

Faglaererkursus -Lastsikring -med -fjernundervisning

Faglærere, der underviser i lastsikring eller på den grundlæggende kvalifikationsuddannelse og den lovpligtige efteruddannelse, kan på dette kursus sikre sig opdateret viden på deres faglige område. Deltageren kan efter gennemført uddannelse dokumentere, hvad der svarer til 3 dages relevant efteruddannelse.

Dette kursus skulle være afholdt både i Jylland og på Sjælland, men grundet aflysning af kurset i Jylland, opfordres alle interesserede faglærere derfor til at tilmelde sig kurset på TEC i Hvidovre den 12.-13. august 2019.

Fjernundervisningsdelen
Fjernundervisning har tidligere med succes været brugt i forbindelse med faglærerkurser, og til kurset ”Lastsikring med fjernundervisning” bliver det brugt til at sikre faglærerens niveau inden fremmødedelen.

14 dage inden første fremmødedag åbnes der for adgang til fjernundervisningsdelen, hvor kursusdeltageren på egen hånd gennemfører undervisningsmodulerne og afslutter forløbet med en prøve, der skal bestås.

Deltageren skal til denne del anvende PC med internetadgang og "lastsikring miniguiden".

Kursets opbygning
Fjernundervisningsdelen indeholder:

  • Lastsikringsregler (EN121951- 2010)
  • Surringstyper
  • Teoretiske opgaveløsninger ved anvendelse af Miniguide
  • Tabeller og omregningsfaktorer

Den 2-dages fremmødedel indeholder:

  • Lastsikringsudstyr i forhold til forskellige godstyper samt lastbilens opbygning (EN12642)
  • Praktiske surringsøvelser
  • Afholdelse af eksamen

Bærbar computer skal medbringes til fremmødedagene, som finder sted på TEC i Hvidovre den 12.-13. august 2019.

- TUR

Læs mere om kursets indhold og forudsætninger for tilmelding via TURs Faglæreruddannelser på tur.dk

facebook twitter