TURs bestyrelse har fået to nye medlemmer

14. november 2019

Jakob Lykke, formand for 3F Transport Esbjerg og Ole Christensen, formand for 3F Randers er nye medlemmer af TURs bestyrelse.

Nye Bestyrelsesmedlemmere
TURs nye bestyrelsesmedlemmer fra venstre: Jakob Lykke, formand for 3F Transport Esbjerg og Ole Christensen, formand for 3F Randers.

TURs bestyrelse, som består af 14 medlemmer fordelt mellem arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter, har fået to nye medlemmer. Det nye medlem, Ole Christensen, afløser Bjarne Høpner, mens Jakob Lykke er afløser for Peter Bæk.

Jakob Lykke, formand, 3F Transport Esbjerg
Jakob Lykke er ansat som formand for 3F Transport i Esbjerg, hvor han overenskomstdækker arbejdspladserne indenfor transportsektoren i Esbjerg og Fanø kommune. Desuden har han forskellige bestyrelsesposter i blandt andet AMU-vest og Rybners LUU med faglige ansvarsområder som ungdomsansvarlig til Ligestillings- og mangfoldighedsnetværk. Tidligere har Jakob været underviser i fagbevægelsen gennem flere år samt forstander på Esbjerg Højskole og Langsøhus.
Jakob repræsenterer 3F i TURs bestyrelse.

Ole Christensen, formand, 3F Randers
Det andet nye medlem er Ole Christensen, formand for 3F Randers. Ole er tidligere udlært som automekaniker og har været tillidsrepræsentant på Brødrene Dahl centrallageret i 14 år (1996-2009). I 2009 blev Ole valgt til formand i 3F Transport i Randers og blev i 2010 valgt til formand for afdelingen i Randers. Desuden arbejder han som næstformand i Tradium og LO Randers og er bestyrelsesmedlem i Transportgruppen i 3F forbundet samt hovedbestyrelsesmedlem i 3F.
Ole repræsenterer 3F i TURs bestyrelse og er desuden medlem af brancheudvalget for Lager og Terminal.

- TUR

Se alle medlemmer af TURs bestyrelse

facebook twitter