Hvilke kurser skal anvendes ved frakendelse af kørekort?

24. oktober 2019

Frakendelse af kørekort pga. overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og største tilladte totalvægt, kræver gennemførsel af godkendte kurser for generhvervelse. Men hvilke kurser? Få overblikket her.

Hvilke Kurser Skal
Politiets blanket ”Ansøgning om kørekort P23”, side 3.

Har man som chauffør fået frakendt sit kørekort i forbindelse med overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og største tilladte totalvægt, skal man være opmærksom på, at man skal på godkendt kursus for at generhverve sit kørekort. Ved betinget frakendelse af førerretten skal kurserne aflægges inden 6 måneder efter afgørelsen om frakendelse.

Hvilke kurser man skal gennemføre, har der været en del usikkerhed om. Svaret kan findes i politiets blanket ”Ansøgning om kørekort P23” på side 3. Svaret afhænger af, om frakendelsen er sket på baggrund af overlæs, eller overtrædelse af køre-/hviletidsreglerne og/eller brug af kontrolapparat. Kurserne deles op i to kategorier og er knyttet til følgende overtrædelser:

1. Overlæs
Ved frakendelse i forbindelse med overlæs, skal deltageren kunne fremvise et kursusbevis til kurset:

  • Lastsikring og stuvning af gods, 3 dage. Kursusnummer: 45310

2. Overtrædelse af køre-/hviletidsreglerne eller brug af kontrolapparat
Ved frakendelse i forbindelse med overtrædelse af køre-/hviletidsreglerne eller brug af kontrolapparat, skal ansøgeren have følgende kursusbeviser på plads:

  • Brug af diagramark og kontrolapparat, 1 dag. Kursusnummer: 45075
  • Køre- og hviletidsregler, 1 dag. Kursusnummer: 44722

- TUR

facebook twitter