Forventning om nye kompetencer for medarbejdere indenfor havn, lager og terminal

26. februar 2020

En ny rapport viser, hvordan tendenser vil påvirke kompetencerne for havne-, lager- og terminalmedarbejdere de kommende fem år.

Forventning om nye kompetencer for medarbejdere indenfor havn, lager og terminal

      Foto: Colourbox

Rapporten peger på fire kernekonklusioner, og hvad disse betyder i praksis. En af konklusionerne i rapporten handler om, at der er et gab mellem de nuværende kompetencebeskrivelser og medarbejdernes faktiske kompetencer. Det udmønter sig bl.a. i at virksomhederne oplever, at de nuværende kompetencebeskrivelser for jobområderne redegør for flere kompetencer, som virksomhederne oplever, at medarbejderne enten ikke mestrer eller som de forventer, at medarbejderne skal være endnu dygtigere til i fremtiden.

Samlet peger rapporten på fire kernekonklusioner:

  1. Virksomhederne forventer ikke, at verden ændrer sig markant de kommende fem år.
  2. Virksomhederne forventer, at nye kompetencer vil blive relevante for medarbejderne.
  3. Der er et gab mellem de nuværende kompetencebeskrivelser og medarbejdernes faktiske kompetencer.
  4. Forventning om et skrifte i de opgaver som varetages, stiller krav til virksomheder såvel som uddannelsesinstitutioner.

Rapporten lægger fundamentet for, at TUR kan arbejde videre med de eksisterende AMU-kurser og derved sikre, at de kompetencer som medarbejderne forventes at besidde, kan understøttes via uddannelse.

Læs hele rapporten ”Kompetenceefterspørgsel for havne-, lager- og terminalmedarbejdere” på tur.dk

- TUR

facebook twitter