Kravet om prøver i AMU er nu trådt i kraft

15. januar 2020

Fra årsskiftet er kravet om prøver i AMU trådt endeligt i kraft. Her er et overblik over, hvordan man kommer i gang med prøver i AMU.

Kravet -om -proever -i -AMU-er -nu -traadt -i -kraft 

Som følge af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter og videreuddannelse, er der fra 1. januar 2020 indført krav om, at AMU-kurser skal afsluttes med en prøve. Enkelte kurser kan være fritaget for prøvekrav, f.eks. på grund af lav aktivitet på kurset. Kurser, der allerede indeholder en afsluttende prøve f.eks. certifikater, fortsætter som hidtil. ”Hvordan finder jeg ud af, om der er prøve på et kursus?”

Det er som udgangspunkt TUR, der fastsætter formen og indholdet i prøverne inden for transportområdet. I særlige tilfælde kan dele af eller hele prøvebeskrivelsen overlades til AMU-udbyderne. Her vil der være rammer, som er fastsat af TUR, og som er obligatoriske ved udarbejdelse af prøverne.

Prøvekravet til det enkelte kursus fremgår af det tilhørende kursusdokument (selve AMU-målet), som kan findes på uddannelsesadministration.dk. Her kan man finde en beskrivelse af prøven, samt informationer om bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. ”Guide til uddannelsesadministration.dk”

Prøverne tilbydes som digitale prøver til godkendte udbydere i TURs online prøveplatform, Multitest. ”Her finder du TURs digitale prøver i AMU”

- TUR

facebook twitter