Tal viser, at flere kvinder er på vej ind i vejgodsbranchen

30. januar 2020

Vejgodsbranchen går en positiv udvikling i møde. Andelen af kvindelige lastbilchauffører er i løbet af de seneste fire år stedet fra 1,4% til 2,4%, skriver ATL.

 Tal Viser , At Flere Kvinder Er På Vej Ind I Vejgodsbranchen

Flere kvinder er begyndt at indtage førersædet i lastbilen og vælge en karriere inden for transportbranchen. Førhen ville man kun møde én kvindelig lastbilchauffør efter 100 mandlige. Dog ser dette billede ud til at begynde at ændre sig, da tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var 2,4% af lastbilchaufførerne kvinder, hvilket er 1% mere end fire år tidligere.

Kønsforskelle fylder fortsat
Selvom transportbranchen gradvist går en positiv udvikling i møde hvad angår kønsfordeling på arbejdspladsen, så er der stadig lang vej for at udjævne de mange kønsforskelle, som dominerer branchen, vurderer ATL.

- Vi har længe haft fokus på at nedbryde den stereotype forestilling om, at chaufførfaget er et mandefag. Men vi skal gøre meget mere for at udjævne kønsforskellene i branchen. I en tid med mangel på chauffører, går det ikke, at vi kun rekrutterer fra halvdelen af befolkningen. Vi har brug for alle, som har lyst til at køre lastbil, siger Lars William Wesch.

- TUR

Læs hele nyheden hos ATL

facebook twitter