Temadag for faglærere om grundforløb 2

17. januar 2020

Den 6. februar er der mulighed for at deltage i et spændende faglærerkursus om at skabe rød tråd på Grundforløb 2. Der opfordres til snarlig tilmelding til ”Temadag – Grundforløb 2”.

Temadag For Faglaerere Om Grundforloeb 2

Grundforløbslærere opfordres til at deltage på faglærerkurset ”Temadag – Grundforløb 2” for at så mange som muligt kan byde ind i debatten om en rød tråd i undervisningen på grundforløb 2. Denne spændende og toneangivende 1-dags temadag afholdes den 6. februar på AMU-Fyn i Odense.

Forskel på afviklingsformen
Der er formentlig variation i, hvordan grundforløbet afvikles, dens indhold og hvilket niveau eleverne står med efter endt uddannelsesforløb. Skolerne har i forvejen udarbejdet nationale skabeloner for de forskellige grundforløbsprøver, og derfor er det nærliggende at diskutere en fælles linje for undervisningen på grundforløbet.

Dagens program:

  • Gennemgang og debat om den nuværende beskrivelse af grundforløbet i §3 i uddannelsesbekendtgørelserne
  • Debat om RKV for grundforløbskompetencer; certifikater, grundfag og videns-, færdigheds- og kompetencemål (det uddannelsesspecifikke fag)
  • Debat om indhold, teori og praksis samt niveauet for den færdige grundforløbselev bl.a. set i forhold til den grafiske oversigt
  • Gennemgang, debat og evt. revision af de nationale skabeloner til de forskellige grundforløbsprøver (gruppedrøftelse)
  • Forventede nye tiltag for GF2 fra sommer 2020 herunder indførelse af Varebilskvalifikation og ADR kap. 1.3 på relevante grundforløb.

Kursuslederne på dette faglærerkursus er Jørgen Jæger, seniorkonsulent i TUR med ansvar for EUD-området, og Mogens Ellgaard-Cramer, konsulent i TUR med ansvar for Vejgodsområdet.

- TUR

Læs mere om faglærerkurset ”1803 - Temadag - Grundforløb 2”

facebook twitter