Transportområdet er med til at løfte antallet af ansøgere i Syddanmark

19. maj 2020

Antallet af syddanske unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, er stigende. Transportuddannelserne er ét af områderne, der trækker de unge til.

Transportområdet er med til at løfte antallet af ansøgere i Syddanmark

Det ser ud til at gå den rigtige vej, når der ses på målet om at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Især i Syddanmark kan det mærkes, at de unges interesse for erhvervsuddannelserne har været stigende de seneste par år. 

Den nyeste opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser nemlig, at antallet af syddanske unge, der efter 9. eller 10. klasse søger ind på en erhvervsuddannelse som 1. prioritet, er steget med hele 7 % i forhold til sidste år. Det er særligt områderne ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”Teknologi, byggeri og transport”, der tiltrækker de unge med stigninger på hhv. 14 og 12 pct.

- Jeg er rigtig glad for at se, at antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne stiger her i Syddanmark. Vi er nu oppe på, at 23 procent af de unge efter grundskolen har en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. Men det er dog vigtigt at slå fast, at selv om det går den rigtige vej, så er vi ikke i mål endnu. Vi har i Region Syddanmark i mange år haft som mål at øge denne andel, og selvom det er et meget ambitiøst mål, håber jeg, vi kan komme op på 30 procent i 2025, siger Tage Petersen (V), der er formand for Udvalget for uddannelse og arbejdskraft.

- TUR

Læs hele nyheden hos Region Syddanmark

facebook twitter