Nye tiltag mod corona-smitte træder i kraft den 29. oktober 2020

26. oktober 2020

På børne- og undervisningsområdet er der en række nye tiltag, som skal være med til at forebygge smittespredning.

Nye tiltag mod corona-smitte træder i kraft den 29. oktober 2020
Foto: Colourbox

På pressemødet fredag den 23. oktober 2020 præsenterede statsminister, Mette Frederiksen, en række nye tiltag, som skal være med til at forebygge smittespredning af COVID-19 i samfundet.

Børne- og Undervisningsministeriet præciserer, at tiltagene på børne- og undervisningsområdet bl.a. drejer sig om, at:

  • ”elever og kursister på ungdoms- og voksenuddannelser skal bære mundbind, når de bevæger sig rundt på uddannelsesinstitutionen. Elever og kursister skal ikke bære mundbind, når de deltager i undervisning.
  • undervisere på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser, der underviser i mere end to klasser/hold i løbet af en dag, skal bære mundbind eller visirer.
  • lærere og pædagoger har ret til at anvende visir i dagtilbud og grundskolen, hvis de pågældende ønsker det.”

Tiltagene træder i kraft den 29. oktober 2020 og gælder indtil videre frem til den 2. januar 2021.

Skoler og institutioner kan ringe til Børne- og Undervisningsministeriets Corona-hotline for at få svar på deres spørgsmål. Ring på tlf. 7080 6707. Telefonen har åbent mandag-fredag kl. 9:00-14:00.

- TUR

Læs Børne- og Undervisningsministeriets nyhed ”Nye tiltag mod COVID-19 på børne- og undervisningsområdet”

facebook twitter