COVID-19: Udvalgte BAB-kurser kan nu gennemføres som fjernundervisning

19. marts 2020

På grund af den særlige situation med Coronavirus kan to BAB-kurser afholdes som fjernundervisning.

Udvalgte BAB-kurser kan nu gennemføres som fjernundervisning
 Foto: Colourbox

I løbet af de seneste par dage har flere skoler henvendt sig til Personbefordringsbranchens Kvalitetssekretariatet (PKS) om mulighed for at afvikle BAB-kurser som fjernundervisning. PKS har besluttet, at følgende to kurser kan afholdes som fjernundervisning:

47874 Introduktion til offentlig servicetrafik (BAB1 – 1 dag)
Hele kurset samt prøven kan gennemføres som fjernundervisning.

48104 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede pas. (BAB2 – 2 dage)
Kursets første dag kan gennemføres som fjernundervisning. Kursets anden dag, som gennemgår praktiske færdigheder og indeholder prøve, må gennemføres, når det igen er muligt at undervise kursister, der er fysisk til stede på skolen.

Fælles for begge kurser gælder det, at der stilles krav om aktiv deltagelse. Skolerne fastlægger selv omfang og metode for at registrere eventuel manglende deltagelse.

Det vil være muligt at opnå VEU-godtgørelse på disse kurser, når bekendtgørelsen om nødundervisning træder i kraft, hvilket forventes at ske sidst på ugen.

- TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag