Multitest har slået ny rekord

15. april 2021

For første gang er der afholdt over 100.000 prøver i løbet af ét år.

 Ramme

Foto: Colourbox

TURs online testsystem, TUR Multitest, har sat ny rekord. Fra 2. kvartal 2020 til og 2. kvartal i 2021 er der afholdt 101.026 prøver i det online testsystem.

Mogens Ellgaard-Cramer, sekretariatschef i TUR, begrunder de væsentligste årsager til den nye rekord:

- Der er ingen tvivl om, at prøvekravet i AMU-systemet for alle arbejdsmarkedsuddannelser har betydet en stor stigning i antal prøver. TUR Multitest håndterer ikke kun prøver for transportområdet, men også for andre uddannelsesområder.

- Derudover må vi formode, at coronasituationen med nedlukninger af skoler og deraf følgende brug af fjernundervisning også spiller en rolle i udviklingen det seneste år. Nye funktioner i Multitest giver øget fleksibilitet i forbindelse med start af prøver. Dette gør det lettere at håndtere afvikling af prøver, hvilket er en stor fordel, når nedlukning stiller krav om undervisning og prøve pr. distance.

- Alt i alt er vi meget tilfredse med, at skoler og andre organisationer kan se fordele ved at bruge vores online testsystem til at håndtere prøver.

 

Alberte .1

Billedtekst: Hver søjle viser et år bagud.

 

- TUR

facebook twitter