TUR Forlag har fået ny forlagschef

10. august 2021

Christian P. Hall er tiltrådt som ny forlagschef hos TUR Forlag og skal nu løfte arbejdet med drift, salg og udvikling.

Christian _6 (1)

TUR Forlag har fået ny forlagschef, som skal have ansvaret for det lille nicheforlag, der udvikler og udgiver materialer til alle former for uddannelse inden for transportbranchen.

Christian P. Hall er uddannet cand.mag. og har deltaget i efteruddannelse inden for bl.a. pædagogik og samtalepraksis. Herudover har Christian P. Hall en lang erfaring inden for forlagsbranchen og har tidligere været ansat ved Gyldendal Uddannelse, Forlaget UCC og Dafolo A/S.

Derudover har Christian P. Hall en baggrund som forfatter af læremidler til grundskolen og har i knap 10 år været beskikket censor ved læreruddannelsen. Han har derfor en bred erfaring og stort kendskab til det uddannelsesfaglige område. 

TUR byder Christian velkommen i sekretariatet!

- TUR

Se hele sekretariatet

facebook twitter