Ny rapport identificerer flere fokusområder, der kan øge elevers gennemførelse af en transportuddannelse

9. december 2021

TUR har fået udarbejdet en større analyse om frafald på transporterhvervets uddannelsesområde. Den anviser flere forskellige indsatser, der kan øge antallet af elever, der gennemfører en transportuddannelse

Frafaldsanalyse _midlertidigt _tur .dk

TUR har netop offentliggjort en rapport om frafald på Transporterhvervets Uddannelser. Rapporten formidler resultaterne af en omfattende undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med konsulentfirmaet Moss-Bjerre, og belyser, hvordan branchen bedre kan imødegå og reducere frafald generelt og særligt på lager- og vejgodsuddannelserne.

Undersøgelsens datagrundlag er bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende elever, tidligere elever og frafaldne elever på Transporterhvervets Uddannelser, kvantitative interviews med virksomheder og et litteraturstudie af dansk og nordisk forskning i frafald på erhvervsuddannelser.

Formål med undersøgelse

Frafald på Transporterhvervets Uddannelser er højt. Helt konkret falder ca. halvdelen af optagne elever på Vejgodstransportuddannelsen, mens det for mindre end 10 år siden kun var hver femte. Formålet med undersøgelsen af frafald er at etablere viden om forhold og indsatser, der vil kunne øge elevernes gennemførelse af den påbegyndte uddannelse.

Rapporten giver helt præcist 15 forklaringer på, hvorfor frafaldet er så stort. Samtidig anviser rapporten 17 forskellige indsatsområder, som kan bruges til at holde frafald på Transporterhvervets Uddannelser nede. Analysen viser blandt andet, at praksisnær undervisning, mere og bedre vejledning, bedre sammenhæng mellem skole- og lærlingeforløb samt indførelse af arbejdsmarkedsforberedelse kan være vejen frem for at få flere elever til at gennemføre en transportuddannelse.

Mogens Ellgaard-Cramer, sekretariatschef i TUR, ser frem til at arbejde videre med analysens resultater.

  - Analysens formål er at give os viden om, hvor vi skal bruge vores ressourcer. Vi har allerede sat flere projekter i gang, som lægger tæt op ad analysens anbefalinger. For eksempel peger analysen på, at branchen og uddannelsens anseelse skal tales op. Sidste år lancerede vi kampagnen ”Tag Styringen”, der skal være med til at tale branchen op ved at vise den store samfundsværdi, transportbranchen hver dag skaber, siger Mogens Ellgaard-Cramer.

TUR vil nu sammen med arbejdsmarkedets parter nu kigge nærmere på resultaterne med henblik på at indarbejde dem i kvalitetssikringen og -udviklingen af transportuddannelserne.

- TUR


Læs rapport om frafald på Transporterhvervets Uddannelser

Se indsatskatalog

facebook twitter