TUR på virksomhedsbesøg hos ambassadører

28. juni 2021

I forbindelse med den afsluttende workshop for ambassadører for kampagnen Tag Styringen aflagde TUR virksomhedsbesøg.

 Collage _ambassadører _sidsteworkshop

TUR besøgte i uge 24 og 25 ambassadørerne for kampagnen Tag Styringen på deres arbejdspladser. Formålet var at takke ambassadørerne for det flotte stykke arbejde, de har udført for TUR ved at præsentere og promovere deres transportuddannelser.

Spændende rundvisninger

Gaffeltrucks, hurtigtoge, løftekraner og passagerterminaler. Hver især havde ambassadørerne planlagt spændende rundvisninger i deres virksomheder og på anlæg, hvor de fortalte om arbejdsprocesser, arbejdsgange, kollegiale fællesskaber, samt gav en større introduktion til de maskiner, som de hver dag bruger til at transportere og løfte tonsvis af gods.

På rundvisningerne blev ambassadørerne overrakt diplomer, blomster og gaver for deres store ambassadørindsats.

Kender du en god ambassadør?

TUR søger netop nu ambassadører til opstart af hold til efteråret. Kender du derfor en god og udadvendt lærling, som du mener, kunne være en god ambassadør for transportbranchen, så kontakt kommunikationskonsulent Christina Mie Pedersen på mail: cp@tur.dk

-TUR

Du kan læse mere og se billeder fra virksomhedsbesøgene på Instagram

facebook twitter