Tillykke til vinderne af DM for transportlærlinge 2021

20. september 2021

Danmarksmestrene inden for henholdsvis lager- og chaufførmesterskaberne er fundet og behørigt kåret. Det skete til DM for Transportlærlinge, som fandt sted fredag den 17. september 2021.

Untitled Design (50)

Den 17. september 2021 til Transport 2021 lagde Messecenter Herning rammerne for DM for Lagerlærlinge og DM for Chaufførlærlinge, hvor i alt 20 lærlinge fra forskellige skoler og arbejdspladser deltog.

På dagen måtte konkurrencedeltagerne igennem fem discipliner, der alle indeholdt en række normale arbejdsfunktioner fra lager- og chaufførbranchen, hvor de blev målt på, hvor hurtigt, præcist og korrekt de udførte opgaverne.

Ved præmieoverrækkelsen fejredes både de enkelte disciplinvindere og de samlede DM-vindere inden for henholdsvis chauffør- og lagermesterskabet.

De samlede vindere af DM for transportlærlinge 2021 blev:

Chauffør DM 2021
1. Nicky W. Pedersen, Stavnskær Fragt A/S og TEC Hvidovre
2. Alexander Ravnsgård Pedersen, Interfjord A/S og UC Holstebro
3. Mathias Vedel Højer Christensen, Aalborg Vognmandsforretning og AMU Nordjylland

Se resultaterne

Lager DM 2021
1. Mathias Søttrup Schunck, Aalborg Gummivare Fabrik og AMU Nordjylland
2. På en delt andenplads kom Mikkel Slyk Jacobsen fra Actona Company og UC Holstebro, og Christian Marsbøll Wendelboe, fra Kødgrossisten Aps og EUC Nordvestsjælland

Da det blev en delt 2. plads til Mikkel og Christian, blev der ikke udråbt en 3. plads.

Se resultaterne

Stort tillykke til alle nykårede danske mestre.

Næste års DM for transportlærlinge

Tak til alle der deltog – både deltagere og publikum. TUR glæder os allerede til DM 2022 for transportlærlinge. Tidspunkt og sted er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt.

Næste transportmesse Transport 2023 afholdes 20 – 22. april 2023.

- TUR

Se resultater fra alle discipliner

facebook twitter