Høring om ændring i fire bekendtgørelser

26. april 2022

Ændringer i bekendtgørelserne sker efter et politisk ønske om at ændre aldersgrænsen for at køre bus.

 Morten_bus

I marts 2022 blev arbejdsmarkedets parter og transportministeren enige om at sænke aldersgrænsen for at køre bus erhvervsmæssigt til 18 år. Nu har Færdselsstyrelsen sendt nødvendige bekendtgørelsesændringer i høring.

Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:

  • Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport
  • Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort
  • Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille bus (kategori D1)
  • Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E) i høring

I bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport samt kørekortbekendtgørelsen fastsættes alderskrav til forskellige typer af kørsel i bus. Derfor skal der laves en række konsekvensændringer i bekendtgørelsen om kørekort samt i de to bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelse til henholdsvis lille bus og lille bus med stort påhængskøretøj.

- TUR

Læs om ændringerne på høringsportalen.dk

 

 

facebook twitter