Typegodkendelser: Færdselsstyrelsen går i dialog med transportbranchen

9. februar 2022

Færdselsstyrelsen går i dialog med transportbranchen om ny kommende ordning for at skabe en balance mellem implementeringen og samtidig imødekomme branchens bekymringer.

Køretøjer - Færdsstyrelsen _komprimeret


Færdselsstyrelsen indkalder i februar og marts måned til møder, hvor et bredt udsnit af branchen kan komme med input til ny kommende ordning for nationale individuelle køretøjer.

Opdatering af reglerne
Færdselsstyrelsen er i gang med at opdatere reglerne for godkendelse af køretøjer i Danmark. Det sker på baggrund af EU-forordning 2018/858, som skal sikre, at de danske regler for godkendelse af køretøjer er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske regler og i øvrigt tidssvarende og hensigtsmæssige.

Projektet har i en periode været sat i bero, da vurderingen var, at den foreslåede ordning ikke i tilstrækkelig grad havde fundet den rette balance mellem dels at sikre overensstemmelse med reglerne, og dels hensynet til at skabe bæredygtige og fleksible løsninger for aktørerne på det køretøjstekniske marked. 

Færdselsstyrelsen forventer, at en ny ordning tidligst vil være på plads sommeren 2023.

- TUR

Læs mere om EU forordningen og Færdselsstyrelsens planlagte mødeindkaldelse

facebook twitter