Ændring af krav til coronapas ved køreprøver og køreundervisning

18. januar 2022

Transportministeriet har netop udstedt en ny ændringsbekendtgørelse, der ændrer varigheden af et gyldigt coronapas. Elever der skal til køreprøve og/eller undervisning skal være opmærksomme på, at gyldigheden er forkortet.

Design Uden Navn (42) Kopier

Et coronapas giver adgang til flere dele af samfundet under epidemien – herunder til køreprøver og køreundervisning. Transportministeriet har netop udstedt en ny ændringsbekendtgørelse, der ændrer varigheden af et gyldigt coronapas.

Skal man til køreundervisning og/eller køreprøve er det værd at være opmærksom på, at coronapassets gyldighed er blevet forkortet.

Ændringen i reglerne betyder, at følgende regler for gyldigt coronapas gælder:

  • For personer over 18 år er coronapasset gyldigt i 5 måneder efter det primære vaccinationsforløb.
  • Coronapasset bliver gyldigt igen umiddelbart efter revaccination.
  • Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt nogen udløbsdato for coronapasset efter revaccination.
  • Et positivt coronaresultat skal være mindst 11 dage og højst 5 måneder for at virke som et gyldigt coronapas.

I bekendtgørelsen præciseres det endvidere, at en PCR-test eller kviktest for at kunne anvendes som coronapas, skal være foretaget på offentlige og private behandlingssteder, regionsråd, kommunalbestyrelser samt offentlige og private skoler og uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af anmeldepligten til Statens Serum Institut.

Denne præcisering betyder, at hjemmetest ikke kan anvendes som gyldigt coronapas. 

- TUR

Læs bekendtgørelsen om ændring af coronapas

 

facebook twitter