Nye uddannelsesordninger

29. juni 2022

De nye uddannelsesordninger inden for TURs erhvervsuddannelser er godkendte og kan findes på tur.dk.

Nye EUD uddannelsesordninger

De nye uddannelsesordninger træder i kraft den 1. august 2022. Det gælder ti uddannelsesordninger inden for transportuddannelserne:

  • Ambulancebehandler
  • Autohjælp
  • Buschauffør i kollektiv trafik
  • Turistbuschauffør
  • Kranfører
  • Vejgodstransport
  • Havne- og terminal
  • Lager og terminal
  • Lufthavn
  • Togklargøring

For alle uddannelsesordninger gælder det, at ændringerne handler om valgmulighederne inden for de valgfrispecialefag.

Kun i uddannelsen Buschauffør i kollektiv trafik er der en opdatering af emnerne inden for det fag, som omhandler offentlig servicetrafik.

Uddannelsen inden for Autohjælp er ny. Fagrække og indhold er udarbejdet i samarbejde med bl.a. Rybners i Esbjerg, som er blevet godkendt som landsskole for hovedforløbet i uddannelsen.

Nyt digitalt system til visning af uddannelsesordninger

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har fået nyt IT-system, kaldet ”VAU”, som står for Visning af uddannelsesordninger. IT-systemet erstatter det hidtidige system til uddannelsesordninger. Fremadrettet bliver alle oplysninger opdateret elektronisk i dette system af de faglige udvalg. Det betyder, at den nuværende Pdf-dokumentation omkring fag og deres tilknytning til trin og specialer er erstattet af en digital brugerflade. STUK har lavet en vejledning til visning af uddannelsesordninger i VAU

Gamle uddannelsesordninger kan stadig findes på uddannelsesadministration.dk.

- TUR

facebook twitter