Konference om farligt gods i december 2022

17. oktober 2022

Årets konference byder på faglige oplæg, sparring og virksomhedsbesøg til dansk fyrværkerifabrik.

Farligt godskonference 2022

Foto: Torkil Hansen

Som en juletradition på transportuddannelsesområdet kimer det ind til farlig godskonference den 19. – 20. december 2022 på Hotel Koldingfjord.

Farligt godskonferencen er for faglærere og sikkerhedsrådgivere, der underviser på ADR-kurser og i farligt gods som fagområde.

Uddannelseskonsulent i TUR, Christian Hunter, står i spidsen for konferencen. På programmet er bl.a. oplæg om fremstilling og kontrolkrav af UN emballage ved Jesper Esholdt Andersen fra Barry Global. Derudover kommer Torkil Hansen, som er farlig godsekspert og selvstændig konsulent. Han holder oplæg om de seneste ændringer i ADR-konventionen.

Konferencen vil også byde på virksomhedsbesøg hos Vandel Fyrværkerifabrik. Derfor skal alle deltagere huske at medbringe egen hjelm, sikkerhedssko og vest.

Læs mere om konferencen og tilmelding via dette link

- TUR

facebook twitter