Studentermedhjælper til kommunikation

13. oktober 2022

Brænder du for digitale medier og formidling, så har du mulighed for et alsidigt og spændende studiejob midt i København.

Studentermedhjælper-kommunikation

I TUR varetager vi mange forskellige kommunikationsdiscipliner. Du bliver en værdsat kollega, og du bliver inddraget i hele paletten af vores arbejde. Derfor er det essentielt, at du har gåpåmod, er struktureret og kan have mange bolde i luften.

Opgaver
Som studentermedhjælper kommer du til at deltage i daglige driftsopgaver og udviklingsprojekter:

  • Opdatering og vedligeholdelse af indhold på vores hjemmesider
  • Opsætning af nyheder og nyhedsbreve
  • Producere og publicere indhold (tekst og grafik) på vores sociale medier
  • Skrive nyheder, webtekster og tekster til trykte materialer
  • Kvalitetssikre indhold på vores digitale kanaler
  • Udføre praktisk kontorarbejde som fx arkivering og hjælpe til ved arrangementer


Om dig
Du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, digital kommunikation eller lignende. Desuden forventer vi, at du:

  • er god til at formulere dig på skrift og kan skrive til digitale og sociale medier
  • har flair for it og gerne erfaring med at arbejde i CMS (Vi bruger Wordpress og Umbraco)
  • brænder for sociale medier og har gode ideer til content
  • er omhyggelig og har sans for detaljen
  • formår at tilegne dig ny og relevant viden
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • har kendskab til basis-billedbehandling og eventuelt videoredigering er et plus, men ikke et krav


Vi ser gerne, at du kan starte 1. december 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Vi tilbyder
Som studentermedhjælper hos TUR får du mulighed for at præge dine arbejdsopgaver. Du kommer til at sidde i et åbent kontormiljø placeret tæt ved Københavns Hovedbanegård. Som udgangspunkt er den ugentlige arbejdstid 8-16 timer. Timerne kan variere afhængigt af de aktuelle opgaver, og de kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie.

Kort om os
Transporterhvervets Uddannelser (TUR) er et sekretariat ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD), og udvikler fremtidssikrede uddannelser til transportbranchen. Læs mere om TUR på tur.dk

Ansøgning
Ansøgning og CV sendes via linket "Ansøg" senest søndag d. 20. november 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Villirs på telefon 8145 4503 eller mail cv@tur.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex

 

facebook twitter