Stor succes på Transport 2023

24. april 2023

D. 20.-22. april var TUR med på Transport 2023 i Herning, hvor standen blev godt besøgt. 

Transport 2023

I løbet af de tre dage TUR deltog i messen, fik standen 500 besøgende, som både stillede spørgsmål og prøvede kræfter med TURS aktiviteter. På standen i år kunne de besøgende få en snak med uddannelseskonsulenterne, TUR Forlag og HTSK. Derudover havde Morten Brenstrup fra Tenstar medbragt en simulator, så de besøgende kunne opleve udrykningskørsel. Standens aktiviteter lokkede børn såvel som voksne til, og der var generelt en masse liv og smil rundt om hele standen.

På messen deltog TUR også med en rekrutteringsstand, hvor elever og andre interesserede kunne høre nærmere om, hvordan det er at gå på en transportuddannelse, og hvordan de kunne sikre sig en læreplads. Standen bestod af én af TURs lærepladskonsulenter Aage Brøndum og transportlærlinge fra TURs ambassadørkorps, der var inviteret med for styrke ung-til-ung kommunikationen.

I løbet af arrangementet var lærepladsstanden inviteret på scenen til at holde oplæg for besøgende om de mange muligheder, der er i transportbranchen. Her var det særligt ambassadørerne, der vækkede begejstring hos publikum, som tydeligt kunne mærke deres passion for faget.

Messen var godt besøgt med 23.778 besøgende i løbet af de tre dage. TURs deltagelse i Transport 2023 var en stor succes, og messens besøgende er blevet endnu klogere på Transporterhvervets Uddannelser.

TUR glæder sig til at deltage i Transportmessen i 2025!

-TUR

 

facebook twitter