Ny analyse kan forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder

14. august 2023

SMVdanmark har netop offentliggjort en analyse, der undersøger virksomheders tilfredshed med erhvervsskolerne. Analysen viser, at mange skoler har et godt samarbejde med virksomhederne, men også at der er plads til forbedringer. Særligt når det gælder samarbejdet med skolerne om hvorvidt, at lærlingene lærer det, virksomhederne har brug for.

Ny Undersøgelse

Erhvervsuddannelserne i Danmark er kendetegnet ved, at uddannelserne veksler mellem skoleophold og lærepladsophold hos virksomheder. Eleverne bruger langt størstedelen af deres tid ude i virksomhederne, hvilket stiller store krav til samarbejdet mellem virksomheder og skoler. 

I analysen, som er en del af den årlige virksomhedsundersøgelse, som Børne- og Undervisningsministeriet står for, har mere end 8000 virksomheder svaret på en række spørgsmål, der vedrører samarbejdet med erhvervsskolerne og deres oplevelser af eleverne. 

Analysens hovedkonklusioner:

  • Virksomhederne oplever meget store forskelle i erhvervsskolernes samarbejdsevner. Mens den bedste skole scorer 9,2 på en skala fra 1 til 10, så scorer den dårligste skole 6,5.
  • Der er også store forskelle blandt skoler inden for samme uddannelse. Scoren for skolerne for bygningsmalere svinger fx mellem 6,7 og 9,0.
  • Skolerne scorer typisk dårligst på samarbejdet om elevernes udvikling og sammenhængen mellem skoleforløb og praktik.
  • Der er klar tendens til, at mindre virksomheder vurderer samarbejdet med erhvervsskolerne dårligere end større virksomheder.

Hos TUR ser sekretariatschef Mogens Ellgaard-Cramer på analysens resultater med interesse: 

Undersøgelsen dokumenterer, at der er områder hvor nogle erhvervsskoler gør det særligt godt. Dem skal vi kigge mod og se på, hvilken initiativer de har taget, og hvilke rammer de har, som gør, at virksomhederne vurderer dem som tilfredsstillende. Analysen kan derfor hjælpe de skoler, der scorer lavt på flere parameter, med at opkvalificere sig ved at kigge mod de skoler, der klarer sig godt. Hos TUR er vi selvfølgelig interesserede i, at virksomhederne oplever, at deres lærlinge bliver faglig godt klædt på, når de er i skoleperiode. Det er klart. Derfor er analysens resultater helt sikkert noget vi skal have kigget nærmere på”.

- TUR

Se analysens resultater her! 

 

 

facebook twitter