TUR har fået ny forlagsredaktør

7. december 2023

Det er med stor glæde, at TUR byder velkommen til Charlotte Lerche, der tiltrådte stillingen som forlagsredaktør i TUR Forlag pr. 1. december 2023.

Charlotte (3) (1)

Charlotte har de sidste 10 år arbejdet som redaktør for bl.a. Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Skriveværkstedet, hvor hun har redigeret et hav af fagbøger. Hun har selv skrevet 19 bøger, hvoraf flere af dem er undervisningsbøger.

Charlotte har desuden en baggrund som folkeskolelærer med over 20 års undervisningserfaring og har holdt utallige skrivekurser i bl.a. at skrive fagbøger. Ud over sin folkeskolelæreruddannelse er Charlotte uddannet inden for ernæring og har været redaktør på flere kogebøger.

Vi glæder os til over en bred kam at udvikle nye produkter sammen med Charlotte, til gavn for alle faglærere og kursister inden for AMU og EUD på transportområdet.

Dette er samtidig en opfordring til jer, der har gode idéer til nye produkter eller forslag til videreudvikling af eksisterende, om at tage fat i Charlotte Lerche, når hun er landet i stolen.

Vi glæder os til samarbejdet og de nye muligheder med Charlotte ombord.

- TUR

facebook twitter