Livlig aktivitet på TUR-standen
En masse af de unge prøvede kræfter med de til formålet opstillede simulatorer, der næsten var i drift uafbrudt. Det var et delvist virtuelt miljø med en gaffeltrucksimulator fra Tenstar og en kransimulator fra BMS. Simulatorerne var et kæmpe hit blandt de unge, selvom det var mere udfordrende at manøvrere køretøjerne end de først havde troet.
Lærlingene svarede på spørgsmål
Samtidig var dygtige transportlærlinge sat på opgaven med at hverve gæster til vores øvelser og konkurrencer, og selvfølgelig også besvare på spørgsmål fra dem. Lærlingene gjorde det rigtig godt, og det er godt at have dem med, når det jo er dem der bedst ved, hvad det vil sige at uddanne sig indenfor transport.
Konkurrencer og øvelser
De unge gæster have også andre muligheder for at få smag for transportfaget og afprøve deres transport-skills. Bl.a. kunne de prøve en pakke-konkurrence, som gjaldt om at pakke en lastbil på tid. De kunne også prøve førstehjælps-skills hos ambulancebehandlereleverne.
Skills til næste år
I 2024 skal DM i Skills løbe af stablen i Roskilde. Det er første gang byen skal være vært for det store arrangement.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925