DM i Skills 2023

26. januar 2023

Kom til årets store fejring af erhvervsuddannelserne, når DM i Skills 2023 slår dørene op den 2.-4. februar i Fredericia. H.K.H. Kronprinsen står for den officielle åbning, og vil skyde mesterskaberne i gang med en hilsen fra åbningsceremonien.

Kom til DM i Skills 2023 

Alle er velkomne, og det er gratis at komme ind til DM i Skills 2023. Traditionen tro vil der i de tre dage være festlig stemning, når lærlingene fra 45 af landets erhvervsuddannelser dyster i mesterskaberne. Derudover deltager 22 uddannelser som demo-fag.

H.K.H. Kronprinsen står for den officielle åbning af DM i Skills 2023, og vil skyde mesterskaberne i gang med en hilsen fra scenen, og vil derefter besøge en række konkurrencestande på en rundtur på DM i Skills.

TUR er selvfølgelig med til eventet og er igen i år repræsenteret med fire demo-fag: Lageroperatøruddannelsen, lufthavnsoperatøruddannelsen, ambulancebehandleruddannelsen og kranføreruddannelsen.

Aktiviteter på TURs stand

TURs ambassadører deltager også i år på TURs stand. Erfaring fra tidligere år er, at ambassadørerne er gode til at tale i øjenhøjde med de unge gæster. De kan fortælle om deres liv fra transportuddannelserne, og hvorfor de har valgt en god uddannelse med mange muligheder. Ambassadørerne vil, sammen med TUR-medarbejdere, hjælpe gæsterne med at prøve kræfter med en masse forskellige aktiviteter – f.eks. lykkehjulet, en pakke-konkurrence og en gaffeltrucksimulator.

Derudover får gæsterne også mulighed for at komme helt tæt på ambulance. Her vil elever fra ambulancebehandleruddannelsen fortælle om uddannelsen og vise førstehjælpsøvelser.

TUR holder til i hal A stand A-1200.

- TUR

facebook twitter