Fem vigtige datoer til virksomhederne

27. juni 2023

Netop nu er skolerne klar med nye datoer for afholdelse af Transportbranchen mentoruddannelse, som virksomheder kan tilmelde sig allerede nu.

 
_L0A9016 (1)


Det kan betale sig at investere i virksomhedens lærlinge. Erfaring viser nemlig, at en mentor gør en kæmpe forskel for, om virksomhedens lærlinge trives og får maximalt ud af læretiden. 

Flere skoler har netop nu lanceret nye datoer for afholdelse af Transportbranchens mentoruddannelse, og TUR opfordrer alle virksomheder til at tilmelde jeres medarbejdere.

På listen nedenfor fremgår navne på skoler, der udbyder mentorudddannelsen, samt datoer for uddannelsesafholdelse:

AMU Nordjylland
D. 3.-5. oktober 2023
Kvik nr.: 85142030492343y240

D. 24.-26. oktober 2023
Kvik nr.: 85142030492343y243

EUC Lillebælt
D. 12.-14. september 2023
Kvik nr.: 607405ME022330

TEC Hvidovre
D. 28.-30. august 2023
Kvik nr.: 14740155813ment32

D. 14.-16. november 2023
Kvik nr.: 14740155813ment46

Virksomheder der ønsker at tilmelde en medarbejder til mentoruddannelsen bedes kontakte den enkelte skole for tilmelding og mere information. Det er også muligt at tilmelde sig sin ønskede uddannelse på voksenuddannelse.dk. Indtast kviknummer i søgefelt for at finde rette skole og dato.

Målrettet de fleste i virksomheden
Mentoruddannelsen er for alle i virksomheden, der har en hverdag sammen med en lærling. Det kan være en daglig leder, lærepladsansvarlig, mentor eller en udvalgt kollega, der er særlig opmærksom på, om lærlinge i virksomheden trives.

Bonus ved tilmelding
Det er i nogle tilfælde også muligt at få tilskud og bonus til uddannelsen fra kompetencefonde. Mere information om denne mulighed hentes hos den brancheorganisation, virksomheden er medlem af.

Uddannelsen kan deles op
Transportbranchens mentoruddannelse er sammensat af AMU-kursus ”40373 Sidemandsoplæring” og ”49234 EUD-Praktikvejledning – for den daglige oplærer”. Det betyder, at det er op til den enkelte virksomhed og medarbejder, om uddannelsen tages på én gang eller deles op over flere omgange.

- TUR

Læs mere om Transportbranchens Mentoruddannelse her!

Eks

Eksempel på søgefunktion ved kviknummer på voksenuddannelse.dk.

facebook twitter