23 initiativer skal give flere erhvervsuddannede

23. maj 2023

DA-fællesskabet har præsenteret et politisk udspil om erhvervsuddannelserne med 23 initiativer, der skal sikre et varigt kvalitetsløft.

23 Initiativer Skal Give Flere Erhvervsuddannede

Dygtige faglærte er essentielle for vores samfundsudvikling. De er med til at sikre, at vi kan følge med den digitale og teknologiske udvikling og lykkes med den grønne omstilling.

Med det afsæt kommer DI, Dansk Arbejdsgiverforening m.fl. med 23 konkrete bud på, hvordan erhvervsuddannelserne skal løftes.

På listen af forslag er bl.a. permanente taxameterløft til erhvervsuddannelser i omegnen af ½ mia. kroner årligt, hvor pengene blandt andet skal bruges på investeringer i udstyr og lærerkvalifikationer.

Styrkelse af rammer for faglige og sociale aktiviteter
Blandt de øvrige forslag er, at flere elever og lærlinge skal kunne bo på et skolehjem i løbet af deres uddannelse. Adgangen til skolehjem skal derfor udvides.

Det gælder både brugen af skolehjem og muligheden for at bo på skolehjem under oplæring i en virksomhed. Det skal styrke muligheden for at skabe gode rammer for faglige og sociale aktiviteter og bidrage til lavere frafald samt øget geografisk mobilitet.

Forslagene lyder også på, at der skal være flere videregående fag i uddannelserne, bedre kommunikation til virksomheder, flere gæstelærere fra virksomheder, samt en fornyet vurdering af hvilke erhvervsskoler, der skal udbyde erhvervsuddannelserne.

- TUR

Læs mere om de 23 initiativer.

Download det politiske udspil her!  

facebook twitter