Formålet med dagen var at give eleverne større kendskab til håndværksfagene og stimulere interessen for erhvervsuddannelserne via workshops inden for fagområderne.
Arrangementet var baseret på prøv, mærk, se, hvilket betød, at eleverne havde mulighed for at prøve kræfter med nogle discipliner inden for transport.
F.eks. havde TUR en minilastbil med pakkelad med til Mini Skills, som gjorde det muligt for eleverne at snuse til faget lageroperatør, og Job i Transporthavde deres specialdesignede lastbil med indbygget last-simulator med til Skanderborg, så eleverne kunne prøve kræfter med chaufførjobbet.
TUR havde ligeledes inviteret to konsulenter med fra Aarhus TECH til at snakke om de mange uddannelsesmuligheder i branchen. Det blev til en masse gode snakke med de mange elever, og der blev helt sikkert sået nogle frø hos elever, der alt i alt fik en god oplevelse i mødet med transporterhvervet.
Arrangørerne bag arrangementet var UU Skanderborg, Skanderborg Ungdomsskole og ErhvervSkanderborg, der sammen står bag Mini Skills Skanderborg.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925