Stigning i antal lærepladser på vejgodstransportuddannelsen

30. marts 2023

Nye tal fra UVM viser, at markant flere elever på vejgodstransportuddannelsen får uddannelsesaftale inden afslutningen af grundforløbets 2. del.

Udklip

For at sikre, at flere elever gennemfører deres erhvervsuddannelse, blev der i november 2020 indgået Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar, hvor der blandt andet blev fastlagt nationale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler på grundforløbet.

Intentionen er, at tidlig aftaleindgåelse skal fastholde eleverne ved at bidrage til mere sammenhængende uddannelse og dermed øge sandsynligheden for gennemførelse.

Stigning på vejgodstransportuddannelsen
Denne målsætning er vejgodstransportuddannelsen på vej mod at indfri. I hvert fald er der ifølge UVM sket en stigning i antal af elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver allerede ved afslutningen af grundforløbets 2. del.

Tallene viser, at antallet af uddannelsesaftaler er steget fra 64% i 2021 til hele 84,2% i 2022.

TUR Lærepladsformidling

Hos TUR Lærepladsformidling ser man på tallene med stor glæde:

”Det beviser bare, at vi gør det rigtige. Vi arbejder målrettet for at hjælpe både virksomheder og elever med at finde hinanden, og vi sørger for at få virksomhederne godt i gang med lærlingeuddannelserne. Samtidig sikrer vi, at vejlederne har viden og kender behovet i vores branche. Det gør en forskel, at virksomhederne derude også kender til den forskel, de gør for både lærlinge og samfundet generelt ved at tage lærlinge ind” – Jan Larsen, Lærepladskonsulent

- TUR

Find mere information om TUR Lærepladsformidling her!
Læs mere om stigningen i antallet af uddannelsesaftaler her!

facebook twitter