Lærepladsportalen hjælper de unge på vej

21. september 2023

TUR lancerede i 2022 lærepladsportalen, som skal gøre det nemmere for elever på transportuddannelserne at finde læreplads. Portalen har allerede opnået stor popularitet, og TUR opfordrer alle skoler til forsat at introducere den til elever.

Læreplads

Som et skridt mod at sikre et rigtigt match mellem virksomheder og elever, lancerede TUR i 2022 Lærepladsportalen, som viser alle ledige lærepladser inden for transport, der er slået op i Danmark.

Portalen skal gøre det nemmere og mere overskueligt for elever at finde en læreplads, men den skal også være med til at sikre, at virksomhederne får flere ansøgere. På den måde forøges et godt match mellem lærling og virksomheden.

Tidlig indgåelse af uddannelsesaftale

Undersøgelser viser, at jo tidligere de unge finder en læreplads, jo større sandsynlighed er der for, at de gennemfører deres uddannelse. Med Lærepladsportalen for transportuddannelserne kan man synliggøre overfor de unge, hvor mange ledige lærepladser til transportlærlinge der er i Danmark.

Det er derfor vigtigt, at elever på både GF1 og GF2 introduceres til Lærepladsportalen så tidligt som muligt i deres uddannelsesforløb.

Allerede nu kan TUR se, at portalen har fået stor succes og bliver brugt flittigt af eleverne rundt om i Danmark.

TUR opfordrer derfor alle skolerne til fortsat til at introducere portalen til både nye og eksisterende elever for at gøre det nemmere for dem at lande en god læreplads.

- TUR

Find Lærepladsportalen her!

facebook twitter