Nikolaj
  • Sara2Sara Callesen Aksak
  • 21. aug 2024
  • EUD

Ny film om lufthavnsoperatøruddannelsen: Nikolajs krøllede vej til en erhvervsuddannelse

TUR har lavet en ny film om lufthavnsoperatøruddannelsen. I filmen følger vi lufthavnsoperatørlærlingen Nikolaj, der valgte at gå mod strømmen efter han havde påbegyndt en almen studentereksamen.

I TURs uddannelsesfilm fortæller 23-årige Nikolaj, hvordan han endte med at vælge en lufthavnsoperatøruddannelse på trods af, at han var startede på en almen studentereksamen (STX). Nikolaj var usikker på, hvad han skulle efter 10. klasse, men han besluttede sig for at begynde på en stx-uddannelse. Det gik dog op for ham, at det ikke var den rette vej for ham, og han fik efterfølgende øjnene op for lufthavnsoperatøruddannelsen. 

 

”Jeg har valgt at tage en erhvervsuddannelse, fordi det var mere mig. Jeg var lidt træt af skolen til sidst, så jeg synes, det var rart at komme ud og komme i gang med at bruge hænderne” fortæller Nikolaj.

”Jeg har valgt at tage en erhvervsuddannelse, fordi det var mere mig. Jeg var lidt træt af skolen til sidst, så jeg synes, det var rart at komme ud og komme i gang med at bruge hænderne”
Nikolaj

Aldrig to dage, der er ens 

I filmen beskriver Nikolaj også hvilke vigtige og ansvarsfulde arbejdsopgaver, han har som lærling i Billund lufthavn. Han fortæller bl.a., at lufthavnsoperatør har et stort ansvar for hurtigt at få fyldt flyet med bagage, så snart det lander, så passagererne kan komme afsted til tiden. Det er netop ansvaret og variationen i arbejdet, hvor ingen dage er ens, der gør arbejdet spændende for Nikolaj.

 

Filmen giver derudover også et visuelt indblik i de arbejdssituationer, som Nikolaj oplever i Billund lufthavn. 

 

Uddannelsesfilmen er endnu en tilføjelse til samlingen af TURs uddannelsesfilm, der skal være med til at synliggøre transportuddannelserne. Den skal vise et eksempel på en ung person, der er glad for sit valg af uddannelse med håbet om at kunne inspirere andre til at gå i samme retning. 

Se uddannelsesfilmen herunder 

Hvis du vil dele videoen på dine platforme, på din skole eller med en potentiel fremtidig autohjælperlærling, så kontakt kommunikations- og projektansvarlige Kamma Strube-Weber på ksw@tur.dk 

Ny