LUU-medlem får hæderslegat

24. november 2011

Niels Birk, formand for det lokale uddannelsesudvalg lager og logistik på AMU Nordjylland, fik tildelt Mogens Findalens hæderslegat for sin særlige indsats som formand og som oplæringsansvarlig hos Danske Fragtmænd.

Niels Birk har været medlem af det lokale uddannelsesudvalg (LUU) transport og logistik på AMU Nordjylland i fem år, hvoraf han har fungeret som formand de sidste to. Gennem sit engagement, har Niels Birk hævet niveauet i udvalget og præget diskussionerne om vigtigheden af uddannelse og håndtering af de svage unge.

Niels Birk er til dagligt ansat som terminalchef hos Danske Fragtmænd i Aalborg, hvor han samtidig fungerer som uddannelsesansvarlig for lager- og logistiklærlinge, som han oplæringsmæssigt, socialt og menneskeligt er kendt for at være dybt engagereret i. Niels Birk har løbende haft 7-9 lærlinge under sine vinger, som han støtter og rådgiver igennem deres uddannelsesforløb, samtidig med, at han stiller store krav til lærlingenes arbejdsindsats og adfærd i virksomheden.

Niels har deltaget i samtlige skolepraktik "ansættelsessamtaler" og fulgt de unges videre færd efter endt uddannelse. Endvidere har Niels Birk fungeret som censor i svendeprøverne på lager- logistikuddannelserne.

TUR vil gerne benytte lejligheden til at ønske Niels Birk et stort tillykke med prisen.

Læs mere om prisuddelingen og om Mogens Findalen hæderslegat: >Klik her

Mogen Findalen Fonden Prismodtagere 2011
Fra venstre er det Niels Birk fra Danske Fragtmænd, May Mühlendorf; Mogens Findalens hustru, Pia Kjær Øulee fra Miljø Team og Thea Gyldenørh fra Teknisk Skole Silkeborg, som modtog prisen på vegne af Jørgen Nielsen.


- TUR


facebook twitter