Regeringens initiativer for flere praktikpladser
24. november 2011
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har alle
partierne i Folketinget, med undtagelse af Liberal Alliance,
indgået en aftale om at skaffe 10.400 flere praktikpladser.
Aftalen omfatter en videreførelse af initiativer fra
2011:
- Præmie- og bonusordning på op til 70.000 kroner til private og
offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en
elev.
- Løntilskud på 30 kroner i timen de første syv måneder af
praktiktiden til private og offentlige arbejdsgivere, der indgår
egu-praktikaftaler.
- Styrket uddannelsesgaranti, så alle elever, der i 2012
påbegynder trin 1 i skolepraktik, får adgang til skolepraktik i
uddannelsens øvrige trin.
- Kampagne for flere praktikpladser, som giver virksomheder bedre
og lettere adgang til oplysninger om at ansætte elever.
Herudover omfatter følgende initiativer til en yderligere
styrkelse af indsatsen for flere praktikpladser:
- 3.000 ekstra skolepraktikpladser.
- Forsøg med praktikpladscentre på erhvervsskoler. Centrene skal
blandt andet oprette fællesskaber af praktikvirksomheder, som skal
give skolepraktikelever mulighed for at komme på praktikophold i
flere virksomheder efter en forud fastlagt plan. Der skal blandt
andet gøres forsøg med, om skolerne kan løfte ansvaret for elevens
samlede uddannelse.
Regeringen vil herudover nedsætte en arbejdsgruppe, som skal
beskrive, hvordan man kan sikre en øget, ubureaukratisk og
omkostningseffektiv brug af sociale klausuler om praktikpladser i
offentlige udbud.
- TUR
Del nyheden på