TUR har på Arbejdstilsynets foranledning udarbejdet nye
censorvejledninger for certifikatprøverne inden for gaffeltruck- og
kranområdet. De nye censorvejledninger er trådt i kraft den 1.
januar 2013.
TUR har - ligeledes på Arbejdstilsynets foranledning -
været nødsaget til at foretage nogle korrektioner i forhold til
tidligere udmeldinger, blandt andet det, der blev meldt ud på
konverteringsmøderne, som blev afholdt i november/december
2012.
Ud over nogle sproglige præciseringer vedrørende eksaminator og
censor, indebærer ændringen, at de tungeste krav vedrørende
godkendelse af nye, og opretholdelse af godkendelse, er tilbage hos
eksaminatorerne (lærerne) - hvad angår eventuelle prøver og
deltagelse i konferencer mv.
Censorerne (som tidligere blev benævnt "skoleudpegede censorer")
kan nu (som tidligere) godkendes alene på erhvervserfaring inden
for pågældende område, og kan opretholde godkendelsen ved at holde
sig ajour med udviklingen inden for området. For eksempel ved at
deltage på de konferencer og lignende, som TUR og Arbejdstilsynet
eller skolen måtte tilrettelægge.
De detaljerede krav til godkendelse og opretholdelse af
godkendelser fremgår af censorvejledningerne, der kan findes på
TURs hjemmeside. Ansøgningsskemaer for godkendelse af eksaminatorer
og censorer, rekvireres hos TUR.
-TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925