Status på praktikpladserne

20. december 2012

Ministeriet for Børn og Undervisning har netop offentliggjort den seneste praktikpladsstatistik, der er opgjort til og med oktober måned.

I 2011 var der ved udgangen af oktober måned indgået 1.560 uddannelsesaftaler inden for transportområdet. Det tal er ved den seneste måling for oktober måned 2012 endt på 1.480 uddannelsesaftaler, hvilket betyder et fald på 5 procent. Ser vi nærmere på antallet af igangværende uddannelsesaftaler, er der også registreret et mindre fald i forhold til 2011, idet der i oktober 2011 var 2.301 igangværende uddannelsesaftaler, mens der på samme tidspunkt i år var registreret 2.233 uddannelsesaftaler. Det giver et fald på 2,9 procent.

Skolepraktik og praktikpladssøgende elever
I 2011 blev der i oktober måned registreret 98 elever i skolepraktikordningen inden for transportområdet. På samme tidspunkt i år er antallet af elever i skolepraktik steget til 114, og det indebærer en stigning på 14 procent.

Samtidig er antallet af praktikpladssøgende elever steget. I 2011 lå dette tal på 197 elever ved udgangen af oktober måned, mens det i år er steget til 294 praktikpladssøgende elever. Det giver en stigning på 32,9 procent.

Alle tallene er trukket fra Børne- og Undervisningsministeriets databank. Se nøgletallene for TURs område >Klik her, eller se praktikpladstallene for hele EUD-området i databanken på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside >Klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag