Deltag i netværk om trivsel og gennemførsel på eud

25. april 2024

BUVM starter nyt netværk for erhvervsskoler, der skal fokusere på trivsel og unges gennemførsel af uddannelse. Netværket er for erhvervsskoler, der ønsker at udvikle deres praksis inden for trivsel og gennemførsel.

 Trivsel Og Gennemførsel (CP)

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) opstarter nyt netværk, der skal teste og undersøge forskellige initiativer for at fremme trivsel og gennemførsel inden for erhvervsuddannelser, med inspiration fra forskning, praksis og ledelse.

Til netværksmøderne vil der være læringskonsulenter, der faciliterer netværket, og der vil være besøg af forskellige eksperter, der deler deres perspektiver på emnet.

Netværksmøderne er en forlængelse af den virtuelle temadag om trivsel og frafald i vinteren 2024. Netværket varer et år og består af fire møder; de første og sidste møder er fysiske, mens de to i midten er virtuelle. Du tilmelder dig alle fire møder.

Målgruppen er ledere, undervisere og andre ressourcepersoner med ansvar for trivsel og gennemførsel. Alle uddannelsesinstitutioner med erhvervsuddannelser er velkomne.

Dato og tid: Tirsdag den 25. juni, kl. 10.00 til 14.00. BUVM sørger for let frokost i løbet af dagen.

Adresse: Første møde finder sted på Social- og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense.

Programmet for det første møde vil blive sendt ud senere, men BUVM kan allerede nu fortælle, at EVA deltager i mødet.

- TUR

Læs mere om netværksmuligheden på BUVM’s hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig.

facebook twitter