Forventning om nye kompetencer for medarbejdere indenfor havn, lager og terminal

23. juni 2020

En rapport viser, hvordan tendenser vil påvirke kompetencerne for havne-, lager- og terminalmedarbejdere de kommende fem år.

Forventning om nye kompetencer for medarbejdere indenfor havn, lager og terminal
Foto: Colourbox

Rapporten peger på fire kernekonklusioner, og hvad disse betyder i praksis. En af konklusionerne i rapporten handler om, at der er et gab mellem de nuværende kompetencebeskrivelser og medarbejdernes faktiske kompetencer. Det udmønter sig bl.a. i at virksomhederne oplever, at de nuværende kompetencebeskrivelser for jobområderne redegør for flere kompetencer, som virksomhederne oplever, at medarbejderne enten ikke mestrer eller som de forventer, at medarbejderne skal være endnu dygtigere til i fremtiden.

Samlet peger rapporten på fire kernekonklusioner:
1. Virksomhederne forventer ikke, at verden ændrer sig markant de kommende fem år.
2. Virksomhederne forventer, at nye kompetencer vil blive relevante for medarbejderne.
3. Der er et gab mellem de nuværende kompetencebeskrivelser og medarbejdernes faktiske kompetencer.
4. Forventning om et skifte i de opgaver som varetages, stiller krav til virksomheder såvel som uddannelsesinstitutioner.

Rapportens anbefalinger lægger fundamentet for, at TUR kan arbejde videre med de eksisterende AMU-kurser og derved sikre, at de kompetencer som medarbejderne forventes at besidde, kan understøttes via uddannelse.

To arbejdsgrupper skal se nærmere på anbefalingerne
Rapporten blev gennemgået på brancheudvalget for Lager, havn og terminals 1. møde i januar 2020. På baggrund af rapportens anbefalinger til etablering af nye arbejdsmarkedsuddannelser og revision af FKB 2290 Lager, terminal og logistik samt FKB Havn og terminal, blev der på brancheudvalgets møde i maj 2020 udarbejdet et kommissorium for det kommende arbejde med denne etablering.

Derfor nedsættes der en arbejdsgruppe for hver FKB. Arbejdsgruppernes opgave er at prioritere rapportens anbefalinger samt vurdere, om der er behov for opdatering af FKB’erne samt om der er behov for revision af eksisterende uddannelsesmål.

Læs hele rapporten ”Kompetenceefterspørgsel for havne-, lager- og terminalmedarbejdere” på tur.dk

- TUR

facebook twitter