Koncerngodkendelse

28. september 2022

Snart bliver det muligt at søge om ”koncerngodkendelse” for virksomheder, der ansøger om at blive oplæringsvirksomhed.

Visse kørekort og certifikater inden for vejgodstransport forlænges

Det bliver snart muligt for virksomheder, der ønsker at uddanne lærlinge indenfor vejgodstransportuddannelserne og kranføreruddannelsen, at ansøge om såkaldt ”koncerngodkendelse”.

En koncerngodkendelse betyder, at koncernen bliver godkendt til at have X-antal lærlinge, som koncernen kan uddanne i en afdeling og på en adresse, som ønskes.

På nuværende tidspunkt skal virksomheder ansøge om godkendelse til at være oplæringsvirksomhed ud fra den enkelte adresse og p.nr., som virksomheden ønsker at uddanne lærlinge på. Koncerngodkendelse vil medføre mindre administrativt arbejde for virksomheden, fordi der kun skal ansøges én gang. – i stedet for at man som nu, skal ansøge for hver enkelt afdelings adresse og p.nr.. Desuden bliver det mere fleksibelt for virksomheder at uddanne lærlinge i de ønskede afdelinger. Virksomhederne skal naturligvis stadig leve op til de krav, der i dag stilles til den pågældende afdeling, som lærlingen uddannes på.

Ligesom i dag skal virksomheder bruge den elektroniske virksomhedsgodkendelse (EVG) på tur.dk til at ansøge om ”koncerngodkendelse”. Derudover vil brancheudvalget for vejgodstransport tage stilling til den enkelte ansøgning via skriftlig høring.

TUR er ved at klargøre teknikken og opdatere vejledningen. Dette forventes færdigt snarligt.

- TUR

 

Læs om elektronisk virksomhedsgodkendelse og ansøg om at blive oplæringsvirksomhed på tur.dk

facebook twitter